Vejret, druer og småkager

Vejret, Druer og Småkager

Jeg er vild med det her billede af små mennesker der er ved at prøve at pumpe rosiner op til vindruer. Der er et særligt sjovt foto, fordi jeg ved jo godt hvordan det faktisk virker.

Det er jo helt omvendt.

Hvis de kunne høre med deres plastikører, så ville jeg sige til de hårdt arbejdende mennesker;” Der er faktisk en lettere måde at gøre det på”, “En måde som faktisk følger naturens love, og som vil lette jeres arbejde!”.

Så kan det jo godt være at nogle af dem giver mig en plastik finger og fortæller mig at jeg bare skal “klappe kaje!”. Men der er måske et par af dem som blev lidt nysgerrige……

Vidste du at løsningen til dit psykologiske velvære handler om at gøre noget som ikke bare er omvendt, men også er mindre arbejde? En måde som er i harmoni med din sande natur?

Der findes nemlig en vej til psykologisk velvære, som virker på nøjagtig den samme måde, gang på gang, ligesom rosiner altid kommer fra vindruer, og ikke omvendt.
Når du kigger ud af køkkenvinduet på dit hus, så ser du en bestemt udsigt. Når du går over til et vindue på den modsatte side a huset, så ser du en hel anden udsigt. Det er både simpelt og ret logisk.
For os mennesker kan det ud som om at Trump, terroristerne, vores partner, familie, chef, eller vores job er skyld i vores stress. Men det handler faktisk bare om at have kigget ud af det forkerte vindue. Der findes nemlig et andet vindue, som giver os et helt nyt perspektiv på livet.
Det vindue kigger ikke på vores tanker og følelser om stress, men det kigger på hele vores indre oplevelsessystem. Det er en ret ny måde at komme i harmoni på den måde vi mennesker faktisk fungerer på. Det er vores sande natur.
Først og fremmest er der noget utrolig vigtigt i den måde vi oplever verden på, som først skal udpeges for os, før vi ser det.
Vi ser ikke verden som den er, vi ser den igennem et filter af vores egen psykologi.
Den psykologi er som et indre vejrsystem af tanker og følelser, som farver den måde vi oplever vores omstændigheder på. I forhold til Trump, terroristerne, partneren og familien, så ser vi ikke hinanden, vi ser vores egne tanker/følelser om hinanden.
Da det vi reagere på er det vi ser, så er det vigtigt at få det filter af os selv med i ligningen om hvordan vi løser problemer i vores omverden. Problemerne kommer faktisk fra det filter vi ser verden igennem. Det er ikke omvendt.

Hvad ser vi verden igennem og hvad kigger vi på?

Det samme gælder når vi kigger på vores eget liv, og vores ide om hvem vi er. Her ser vi også igennem det samme oplevelsesfilter af vores eget indre tankevejr.
Når vi taler med folk uden at tage vores eget oplevelsesfilter med, og uden at tænke på at de også har deres eget filter, så mistolker vi vores indre vejrsystem som virkeligheden. Når vi gør det, så kan det se ud som om at verden kommer imod os, og vi skal være parat til at kæmpe os ud af svære omstændigheder.

I en verden hvor selv en fast form som en stol faktisk er lavet af grundmaterialer som hele tiden vibrerer, så kan vi faktisk hverken blive fanget, eller overvældet af vores omstændigheder. Det kan bare føles sådan. Det er her den stor misforståelse ligger. Jo dybere indsigt vi får i det filter vi ser verden igennem, jo nemmere er det at navigere i en dynamisk verden der hele tiden er i fremdrift.
Når du kigger på indholdet af dine tanker, og reagerer på det, så har du en oplevelse. Men, hvis du trækker op i fugle perspektiv og kigger på hele dit oplevelsessystem, så har du en helt anden oplevelse. Du får nemlig en indsigt i hvordan du faktisk fungerer som menneske.

Eksempel 1
Vores oplevelsessystem indeholder dele som er usynlige for os, ligesom som gasarter kan være. Derfor kan jeg godt lide at bruge vejrsystemet som et billede på vores indre psykologi. Vi kigger på skyerne og de ligner vat. De ser ud til at have fast form. Derfor er det lidt en skuffelse første gang man er ude og flyve og de ligesom går i opløsning når man kommer tættere på. Sådan er det også med vores tanker. De ser faste ud. De ser ud til at være noget konkret, men det er de ikke.
Hvis vi oplever nogle mørke følelser i vores liv, så falder det os ofte mest naturligt at prøve at komme af med dem, eller ændre dem. Men hvis vi trækker op i fugle perspektiv, og ser hele vores mørke følelser som en del af et vejrsystem, så virker det ikke så vigtigt at begynde at bekæmpe vores oplevelse. Den er jo kun en lille det af et enormt naturfænomen, som hele tiden er i fremdrift. Der kommer hele tiden nyt vejr.

Eksempel 2
Hvis du f.eks. har en småkagefabrik og du pludselig oplever at der kommer småkager ud som smager grimt. Så kan du prøve at løse problemet ved at lave runde småkage istedet for aflange. Du kan også prøve at putte krymmel, nødder eller glasur på. Men der er ikke noget af det der har en effekt på den grimme smag. Før at løse problemet så skal du ikke kigge på de færdige småkager, men på hele fabrikken, på produktionsprocessen.
Det samme gælder for dig. Du kan arbejde med dine tanker og følelser (ændre formen, eller putte krymmel og glasur på), eller du kan komme ind bag ved gardinet og se hvad der faktisk foregår der.
Det handler ikke om at rode i din fortid, for den eksisterer ikke længere. Den måde du oplever din fortid på er igennem dine tanker og følelser i øjeblikket. Du oplever dem som småkager i din småkagefabrik.

Småkager med grim smag kan ikke ikke gøres mere lækre ved at pynte på dem eller ved at bruge en masse tid på at tænke på hvor grimt de smager, og ønske at de ville smage bedre. Heldigvis så har du din egen indbyggede småkagefabrik, og når du indser det, så behøver du ikke at spilde tid på de småkager der smager grimt. Dit system bager hele tiden nye småkager, helt automatisk.
Vores liv kan blive mindre pumpen af rosiner, for at få vindruer, ved at kigge på hvordan vi selv egentlig fungerer.

Vindruerne findes allerede.

Varme tanker

Maria

 

Facebook
Twitter
LinkedIn