Oplevelses fobi

Oplevelses Fobi

Michael Neill, fortæller fra sin tid som NLP coach, at  mennesker der f.eks. har en slangefobi ikke lærer hvilke slanger er farlige og hvilke der ikke er. Der bliver nemlig lukket helt af for informations – og indlæringssignalerne når det kommer til slanger. Er det ikke sådan vi har det med nogle af vores følelser?
Som mennesker er vi er alle født med det samme følelsesregister, som vi har inddelt i gode og dårlige følelser. Vi har nogle følelser som vi bare ikke vil være i nærheden af. De når knap nok at komme ind i vores bevidsthed før vi begynder at kæmpe med at dæmpe dem, dække dem og overkomme dem. Det gør vi med super POSITIVE tanker, rødvin, spil, internet surfing og mange andre ting. Intet af det virker i længden for der er ingen løsning til en følelse.

Men hvad hvis man ikke behøvede at kæmpe imod sit eget design? Hvad hvis det faktisk var kampen imod en naturlig del af os som gør det hele værre? Hvad hvis præcis det, at prøve at undgå en stor del af vores menneskelige oplevelse, er med til at give den følelse at der tit mangler nogle brikker i vores livs puslespil?

Om så det eneste, folk lærte, var ikke at være bange for deres oplevelse – ville det alene ændre verden.
Sydney Banks

Det handler ikke om at blive bedre til at leve et liv i kamp med sig selv, men om at få indsigt i sit eget oplevelsessystem. Når vi hiver gardinet til side på det ubehagelige, så kan vi se at der faktisk ikke er noget at være bange for eller noget vi behøver at bekæmpe. Michael Neill foreslår at hvis vi får indsigt i vores menneskelige oplevelsessystem, så kan vi se verden renere. Vi ser den ikke bedre eller værre end den er, vi ser den som den er.

Hvis vi virkelig finder ud af hvad det er der faktisk sker, ikke hvad sker der i det land, eller på det område, eller med de mennesker uden for os, men hvad sker der inde i vores menneskelige system, så har vi nøglen. Det handler om at kigge i en ny retning. Når vi har fået indsigt i hvor vores oplevelse (tanker/følelser) kommer fra, så kan vi handle med langt større klarhed når det gælder vores egne og verdens problemer.

Simpelt illustreret: Hvis vi oplever irritation, så leder vi rundt efter grunden irritationen i vores ydre omstændigheder, men irritationen kommer indefra. Alt det vi oplever kommer indefra. Irritation giver os irritationsbriller på som vi ser verden igennem. Lykkefølelse giver os lykkebriller på. Men verden er den samme.

Hvis vi ikke har fået indsigt i kilden til vores oplevelse så kaster vi skylden på en indre følelse ud i verden; “Det var fordi du/de gjorde det der på den dumme måde!”. Så er der krig.

Det behøver der ikke at være. Kom hjem. Kom hjem og se verden som den er.

Varme tanker

Maria

 

Facebook
Twitter
LinkedIn