Alle bådene rejser sig…

Alle Både Rejser Sig Med Tidevandet

Jeg blev inspireret af en video med coachen Michael Neill hvor han illustrere hvordan vi oplever verden på, ved hjælp af både. Bådene er de forskellige områder af vores liv, som vi kan få problemer omkring. Det fik mig til at tænke på de 6 år jeg boede i det lille fiskerleje, Lower Largo, i Scotland. Her oplevede jeg tidevandet fik verden til at se meget anderledes ud med kun 12 timers mellemrum.

Bådene lå på jorden i havnen og så var de oppe og flyde igen. Nogle dage var der store flade klipper på stranden og andre dage var de dækket af fint sand. Det der var land blev til vand og omvendt.

Der findes et udtryk på engelsk der hedder Littoral, og det beskriver den del af vandkanten som hele tiden forandres. På dansk er Littoral oversat med kystlinjen, men for mig er det en oversættelse af det engelske ord coastline. Det er ikke helt det samme. Jeg vil gerne indrage Littoral som betydende; en zone som hele tiden forandres og er i bevægelse som en del af et naturligt flow og en universal drivkraft.

For os mennesker er Littoral Zone det system vi oplever verden igennem. Det har med vores bevidsthed, vores tankevirksomhed og den energi der giver liv til vores oplevelse at gøre. Hvordan det helt nøjagtigt er sat sammen og hvorfor ved jeg ikke, men jeg kan anbefale at få en indsigt i systemet alligevel.
Lad os kigge lidt på Michael Neill’s eksempel med bådene….

Hver båd indeholder de tanker vi gør om nogle af de forskellige områder af vores liv:
Forhold
Job og Karriere
Sundhed
Mening og formål i livet

Vores mål er at få bådene til at flyde bedre. Den mest traditionelle måde at gøre det på er at gå ind i indholdet af vores tanker og prøve at løse det som om vores tanker er instruktioner til hvad slags personer vi er og hvad vi skal gøre ved det. Men er det nu den bedste måde?
Hvad hvis der var en anden måde at gøre det på? En måde som er mere simpel og giver mindre chancer for at fare vild?

Lad os sige at vi er en båd på bunden at havnen i Lower Largo under ebbe, som den her på billedet. Vi ligger helt fast og bag os ligger masser af mudder og tang og det lugter ikke særligt godt. Vi kan ikke rigtigt se noget her nede på bunden.
Hvis vi nu fik tanken; “hvad er meningen og formålet med mit liv?” imens vi lå nede på bunden af havnen. Så ville vi kun kunne komme frem til nogen ret triste svar med det vi kunne se omkring os.
Men hvad hvis vi nu først fik tanken efter højvandet var begyndt at flyde ind? Ville svaret så ikke se helt anderledes ud?

For her er der håb. Når højvandet så er på sit højeste, så er der store chancer for at den tanke om mening og formål slet ikke ville komme ind i vores system, for vi lever nu i vores mening og formål. Vi er en fiskebåd i havnen og der kommer fiskeren.

Hvis vi som fiskebåd havde fået indsigten i det system der hedder tidevandet, (den Littorale Zone vi lever i), så ville vi kunne leve mere afslappet. Vi behøvede ikke at tage de tanker om vores fremtid, hvem vi er og hvad vi skal gøre ved det så højtideligt, når det var ebbe. Vi ville leve i en dyb sikkerhed om at vi får det godt igen, svarene flyder lettere og at vores livsspørgsmål vil kræve mindre vægtige svar. Vi ville vide at vi igen kommer et sted hen hvor vi kan overskue livet.
Hvis vi nu sammenligner den Littoral Zone som hedder tidevandet (ebbe og flod) med den Littoral Zone som er vores sindstilstand, så er de begge styret at en universal drivkraft. Hvis vi er i en lav sindstilstand, så farver vores sindstilstand vores udsyn af verden. Vores verden kan se ud som bunden på havnen; mudret, håbløs og trist. Hvis vi så stiller os selv spørgsmålet om hvad meningen er i vores liv, forhold, sundhed og karriere, så vil vi få triste svar. Hvis vi overhovedet får et svar. For her nede på bunden har vi rigtigt dårligt udsyn.

Venter vi i stedet med at stille spørgsmålet til vi er i en højere sindstilstand, så er både vægten af spørgsmålet og svaret totalt transformeret. Hvis vi kender vores eget “tidevandssystem”, så kan vi trives på en naturlig måde i vores eget flow. Det der får alle områderne af vores liv til at se anderledes ud uden  brug af teknikker og værktøj, men ved at kende vores eget oplevelsessystem. Hvis man bruger værktøj til at få det bedre så er det ligesom at prøve at løfte en båd manuelt. Det er hårdt. Hvis man ikke husker at implementere teknikkerne og værktøjet føles det som om at båden kan falde ned igen. Det er stressende. Det er langt simplere at lære sin egen Littoral Zone at kende for når tidevandet kommer, så rejser alle bådene sig. Det handler nemlig om:

hvor stor en indsigt man har i hvor ens oplevelse af livet kommer fra

Hvis du har lyst til at begynde at undersøge hvilken fantastisk effekt det har at kende dit eget tidevandssystem, så kan du kontakte mig og få en uforpligtende og uformel samtale her .

Varme tanker

Maria

 

Facebook
Twitter
LinkedIn